fbpx

Nyhedsbrevet nummer 3 uge 4 fredag den 24-01-2020

By 26. januar 2020 august 9th, 2022 Ingen kommentarer

Oversigt over aktiemarkedet

De fleste markeder er faldet med få procenter i løbet af uge 4, men næsten alle indekser er stadigvæk i ATH. Investorerne i USA og Europa køber stadigvæk aktier og holder hånden under markedet. Fredag den 24-01-2020, kom der et kort panik-salg i markedet, efter Coronavirus, havde spredt sig i Kina, USA og Frankrig. Som jeg skrev i forbindelse med nyhedsbrev nummer 2, var VIX indekset i meget lav kurs, og der skulle ikke ret til, at ændre investorernes syn på aktiemarkedet.

Billedet er helt anderledes, når man kigger på det kinesiske indeks Hang Seng. Hang Seng er faldet med ca. 5% i løbet af ugen, mens de europæiske og amerikanske markeder er faldet med mindre end 2% i løbet af uge 4. Der er blevet dannet lavere toppe og bunde på Hang Seng indekset siden jan/2018, mens det amerikanske indeks er steget i de sidste par år. Man kan ikke lade være med at tænke på, om hvilket af dem, der viser det korrekte billede af verdensøkonomien, Hang Seng, som er faldet siden jan/18, eller det amerikanske marked, som er steget markant i de sidste par år.

Her er en oversigt over den kinesiske indeks Hang Seng på uges chart.

Her er en oversigt over de store indekser, som viser kursudviklingen for resten af verdenen.

Jeg mener stadigvæk, at man skal være forsigtig med at købe af de cykliske aktier eller de såkaldte ”FANG” aktier, som er steget markant i sidste par måneder/år.

VIX indekset:

Jeg har altid brugt VIX indekset, til at tage temperaturen på markedet. Udviklingen på VIX indekset, er omvendt proportionelt med kursudviklingen på aktiemarkedet. Fald i VIX indekset fortæller mig, hvornår investorerne er optimistiske. VIX indekset stiger, når investorerne er nervøse og køber forsikringer til deres portefølje. Som det kan ses på kursudviklingen på VIX i de sidste 24 år, var VIX indekset i kurs 94$ i 2008 i forbindelse med finanskrisen. Man kan også se, at 10$ har været støtte til VIX indekset i de sidste mange år, dette fortæller mig, hvornår investorerne er optimistiske. Den røde linje er modstand til VIX indekset. Kursudviklingen fortæller mig, at man ikke skal være alt for bekymret, så længe VIX er under 50$. Jeg har selv brugt kurs 30$, som en indikation på at markedet er på vej ned. Hvis man er en langsigtet investor, skal man ikke panik sælge, så længe VIX er under 20-30$. Man kan eventuelt reducere af ens risikofyldte aktier og beholde de mere solide og defensive aktier. Som det kan ses på kursudviklingen, var VIX indekset er i kurs 14,5$, fredag den 24-01-2020. VIX indekset steg med 12% fredag den 24-01-20, efter at Coronavirus har spredt sig hurtigt i Kina, dele af Asien samt et enkelt tilfælde i USA og i Frankrig.

Energisektoren:

Her er en oversigt over nogle af de produkter, som er relateret til energisektoren. Energisektoren og herunder olie, gasolin, og naturgas har udviklet sig meget negativ i de sidste par uger, trods mulighed for yderligere konfliktoptrapning mellem USA og Iran. Dette er et meget negativt signal for energisektoren, som jeg også nævnte i forbindelse med nyhedsbrev nummer 2. Olien udviklede sig som forventet ifølge min analyse fra uge 3 og kursen er på vej ned mod 50$.

Olien:

Her er mit syn på olie fra sidste uge, hvor jeg skrev, at jeg så olien i en lavere kurs i fremtiden. Olien er faldet med 7,5% i løbet af ugen fra i kurs 58.7$ per tønde til kurs 54.2$ per tønde fredag den 24-01-2020. Ved lukke-kurs under 50$ per tønde, vil der med stor sandsynlighed komme flere sælgere på banen og presse kursen yderligere ned.

Metallerne:

Guld og sølv er steget lidt i løbet af ugen. Vi må afvente og se, om kursen på guld og sølv kan stige i næste uge og dermed danne højere top på dags chart. Ellers vil sælgerne komme på banen og presse kursen under den tidligere bund på dags chart, som er i kurs 1550$. Kobber faldt med 6% i løbet af ugen og lukkede i kurs 26885. Markante fald på olie og kobber i uge 4, kan være det første tegn på, at aktiemarkedet er på vej ned.

 

Oversigt over S&P 500:

Som det kan ses på udviklingen i alle aktier i S&P 500, er næste alle aktier lukket i minus fredag den 24-01-2020. Det er kun få aktier, som stiger, trods meget negativt/nervøst markedet. Intel stiger dog med 8% i et meget negativt marked, efter de har præsenteret et pænt Q4/19 regnskab. Der skal mange penge til at holde en aktie i plus, når alle andre falder. Det er en fremragende præstation fra Intel, når den stiger med 8% i sådan et marked. Hvis man ønsker at købe solide aktie, så skal man købe de aktier, som stiger, mens alle andre aktier falder. Netflix steg også med 1%. Derfor vil jeg øje med begge aktier de næste par uger. Jeg vil gerne købe en position, når timingen passer til strategien.

Volumen og open interest:

Open interest har været stigende siden 30/dec-19. Der er blevet dannet dobbelttop omkring 118-119 mil. Volumen steg fra 6mil den 26/dec-19 til 28mil den 8/jan-20, og siden er volumen faldet til under 20mil. Faldende volumen og open interest er meget dårlige tegn for kursudviklingen. Både Open Interest og volumen steg i løbet af uge 4, som er et positivt tegn for markedet. Vi må afvente og se på kursudviklingen på volumen og open interest i løbet af uge 5. Det kommer til at fortælle om de store investorers positioner.