Karsten Engmann Jensen
Boost din opsparing med aktier
Karsten Engmann Jensens bog, "Boost din opsparing med aktier - Den sikre vej til succes på aktiemarkedet", tager dig, der er nybegynder på aktiemarkedet, i hånden og leder dig udenom de største faldgruber. Er du en mere erfaren investor, kan du absolut også blive klogere og få et (måske tiltrængt) puf: Har din investeringsstrategi mon plads til forbedringer? Bogen er skrevet i et relativt lettilgængeligt og levende sprog, og det er tydeligt, at Karsten ikke blot er uddannet økonom – men også selv aktiv aktiehandler. Når du så har købt aktierne, skal du igen ikke tro, at du er klogere end alle andre: Du skal lade være med at handle frem og tilbage i en uendelighed - at forudse, hvornår kurserne stiger og falder, er alligevel nærmest umuligt. Herudover kan du i bogen læse om, hvordan du handler aktier, spreder dine investeringer og får styr på underbevidstheden, der ofte spænder ben for dig på aktiemarkedet.
Køb bogen herLars Tvede
Børshandlens psykologi
Som titlen "Børshandlens Psykologi" skrevet af Lars Tvede mere end antyder, så er der to gennemgribende temaer i bogen. Det ene er ganske kort, at mennesker ofte agerer irrationelt, og at denne adfærd er så systematisk, at den kan spores i markedernes kursudvikling. Det andet store tema er hvordan, man kan udnytte dette til at tjene penge. Selve bogen starter med en introduktion til de klassiske eksempler på markeder, hvor det hele er gået i selvsving opad, for dernæst at kollapse og ligeså hurtigt gå ned igen. Bogen fungerer som en god introduktion til at få et indblik i psykologien på markedet.
Køb bogen herNick Lydolph
Slå aktiemarkedet enkelt og effektivt
En lille håndbog om tekniks analyse, som du altid bør have tæt på dig, når du handler med aktier. Nick Lydolph beskriver meget kort og godt, hvordan du kan blive til bedre trader/investor. "Slå aktiemarkedet enkelt og effektivt" er en anderledes og letlæselig aktiehåndbog, som enhver dansk aktieinvestor bør læse. Med gode råd og en præsentation af enkle og effektive teknikker til at begå sig på aktiemarkedet, guider "Slå aktiemarkedet enkelt og effektivt" dig til at træffe gode aktiebeslutninger. Denne inspirerende aktiehåndbog indeholder alt en aktieinvestor behøver, fra praktiske, tekniske værktøjer og aktieregler, til din mentale indstilling og evne til at handle uden at tøve.
Køb bogen herUlrik Dall
Kom igang med teknisk analyse
"Kom i gang med Teknisk Analyse" som er skrevet af Ulrik Dall, giver dig et godt indblik i metoderne til teknisk analyse. Ulrik Dall gennemgår kort og præcist de centrale teknikker, du bør beherske for at forstå signaler og trends. Du får også nogle vigtige advarsler med på vejen, blandt andet i form af en gennemgang af de mange faktorer, du skal tage i betragtning for at finde frem til de reelle handelsomkostninger.
Køb bogen herMichael Christensen & Frank Pedersen
Aktie investering
"Aktie Investering" er skrevet af Micheal Christiansen, som er cand.økonom fra Aarhus universitet og PH.D fra University of Southampon.
"Aktie Investering" har til formål at give dig et indblik i de teorier og metoder, som du bør kende i forbindelse med investeringer i aktier. Michael Christensen giver dig en introduktion til og et indblik i de teoretiske forhold såvel som de praktiske forhold, der gør sig gældende, når man handler med aktier.
Køb bogen herKarsten Engmann Jensen
En sikker investering
"En sikker Investering" er skrevet af Karsten Engman Jensen, som er uddannet cand. polit. og arbejder som økonomisk ekspert i DR Nyheder. Tidligere har han arbejdet som økonom i Danmarks Nationalbank og undervist i økonomi på Københavns Universitet og CBS. Han har desuden været cheføkonom i Institut for konjunkturanalyse samt økonomisk journalist på dagbladet Børsen og TV2 Finans. I bogen fortæller Karsten Engman Jensen, hvorfor det langt bedre kan betale sig selv at ordne sine investeringer fremfor at overlade det til f.eks. investeringsforeninger, banker eller finansielle rådgivere.
Bogen er meget pædagogisk opbygget og let læselig.
Køb bogen herPeter Arendt
Aktiehandel og aktieanalyse
Bogen er skrevet af Peter Arendt, som er professionel trader. Han uddanner og rådgiver private og professionelle investorer om handel med aktier, valuta og råvarer. Han har erhvervet sin viden om teknisk analyse ved professionelt at handle på børser verden over siden år 2000. Han skriver en daglig markedskommentar i avisen Effektivt Landbrug og er desuden en efterspurgt kommentator og foredragsholder.
Aktiehandel og aktieanalyse giver dig en nyudviklet, helt unik praktisk handelsmanual til, hvordan du kan opnå endnu bedre profit på dine aktiehandler. Med afsæt i teknisk trendanalyse og flere praktiske værktøjer guider bogens forfatter dig til, hvordan du kan identificere de konkrete muligheder for køb og salg. Alle drømmer om den store aktiegevinst, men hvis du vil opnå succes med din aktiehandel, skal du måske ændre din forståelse af, hvad det vil sige at investere. For et er at analysere, noget andet er at handle! Og kunsten at blive profitabel som trader består netop i at kunne placere den rigtige handel, på det rigtige tidspunkt og med det rigtige tabsstop. Det handler om at styre risikoen for tab – så kommer gevinsten af sig selv!
Køb bogen herHelge Larsen
Den tålmodige investor
Med ”Den tålmodige invester” af Helge Larsen vil du få indblik i hvordan du investerer i aktier og metoder til at analysere dig frem til de bedste investeringer.
Et af Helge Larsens gennemgående budskaber i ”Den tålmodige investor” er hvordan den gode investering kræver en stor indsats og en god portion tålmodighed. Ingen kommer sovende til en succesfuld investering. I bogen giver Helge Larsen indblik i sin metode ved analyser af aktier, virksomheder og brancher. Her får man også kendskab til hans begreber som ”frimærker”, ”bobler” eller ”raketter”, der alle kendes i aktieverdenen.
Helge Larsen har startet flere virksomheder og desuden kendt fra Millionærklubben på Radio24syv, indslag på Børsen og som debatredaktør på Proinvestor.
Køb bogen herLarry Pesavento
Trade what you see
Bogen er skrevet af Larry Pesavento, som har været aktiv trader siden 1967. Han er anerkendt for sine særlige tekniske analyser af markedet. Larry Pesavento har en MBA in finance og var fra 1976-1981 manager for råvarehandel i den store amerikanske investeringsbank Drexel Burnham Lambert i Californien. Larry Pesavento har skrevet en del bøger om trading, og har desuden en af verdens største private samlinger om teknisk trading. Han benytter astrologi kombineret med fibonacci nivaeuer til at time sine handler. Larry Pesavento arbejder i dag for den Amerikanske investering/trading kanal TFNN og har også sin egen youtube kanal, som kan anbefales.
Køb bogen herMark Douglas
Trading in the zone
Bogen er skrevet af Mark Douglas, som arbejdede sammen med Larry Pesavento i mange år og har specialiseret sig indenfor psykologien på markedet. Han har været mentor for mange anerkendte tradere/kapitalforvaltere i hele verden og ved, hvordan professionelle investorer/trader tænker og handler. Mark Douglas har skrevet mange bøger om trading og psykologi og har også en youtube kanal med undervisningsvideoer, som kan anbefales.
Køb bogen herSteve Nison
Beginning to profit from candlestick charts
Steve Nison var en af de første trader i verden, som tog til Japan og lærte om candlestick charts. Han brugte mange år på at oversætte de forskellige candlestick mønstre til engelsk og præsentere dem for den vestlige verden. Candlestick charts blev første gang brugt i 1700-tallet af den japanske trader Homma Munehisa (1724-1803) til at trade ris. I dag er candlestick charts et af de vigtigste redskaber til at læse markedet på kort, mellem og lang sigt. Candlestick charts fortæller om psykologien og styrkeforholdet mellem køber og sælger på markedet. Steve Nison har skrevet en del bøger om candlestick charts og har undervist mange professionelle investorer i, hvordan candlesticks anvendes i trading. Han har ligeledes en youtube kanal med gratis videoer, som kan anbefales.
Køb bogen her