Teknisk analyse af General Electric (GE), den 23-01-2020 i kurs 11.7$

By 24. januar 2020 februar 23rd, 2020 Ingen kommentarer

Teknisk analyse af GE på uges chart viser, at aktien har været i nedtrend i de sidste par år. Fra jan/2017, faldt kursen fra kurs 32$ ned til omkring kurs 6-7$, dec./2018.
Der er siden dec./18 blevet dannet højere bunde og toppe på uges chart. Dette indikerer, at køberne er kommet på banen og køber op i GE. Der er også kommet en del positive nyheder om GE i løbet af de sidste par måneder. GE har reduceret deres gæld, mere end analytikerne havde forventet.
Som det kan ses, er kursen nu kommet over den kortsigtede støtte til aktien i kurs 10$. Kursen ligger nu over 20SMA, hvilket er et meget positivt signal for den fremtidige kursudvikling.
Teknisk analyse af GE på 4H chart viser, at der er blevet dannet en dobbelt ABCD-formation. Den blå med target i kurs 11,2$, og dette target er allerede nået. Den røde ABCD-formation har target i kurs 14.4$, hvis aktien udvikler sig, som jeg forventer.
Strategien:
At købe GE i kurs omkring 11$ med stoploss omkring kurs 9-10$ og første target i kurs 14.4$. Ved lukke-kurs over 14,4$, vil der med store sandsynlighed komme flere købere på banen, og kursen vil blive presset kurs op mod kurs 16$.

Kommentarer