Skip to main content

Den positive stemning fortsætter på markedet, og investorerne tager større risici. Alle de store indeks enten noterer nye ATH’er (All-Time Highs) eller er meget tæt på. VIX-indekset er faldet under $20, hvilket indikerer lavere volatilitet og at investorerne ikke føler behov for at afdække deres porteføljer.

Tech-sektoren har oplevet en markant stigning de seneste uger, efter at have været i stærkt oversolgte områder. Som nævnt tidligere, var hedgefonde maksimalt short i amerikanske aktier, mens institutionelle investorer var undervægtede i amerikanske tech-aktier. De har nu været nødt til at reducere deres short-positioner på grund af stigende interesse fra private investorer og aktietilbagekøbsprogrammer.

Lukkevinduet for aktietilbagekøb starter igen i slutningen af næste uge, så det er værd at være forsigtig de næste 14 dage.

Investorerne øger deres eksponering mod medicinalsektoren, hvilket tydeligt kan ses i dens positive udvikling.

Sidste uge kom der en række økonomiske nøgletal fra både EU og USA, hvor de fleste var dårligere end forventet. Jeg holder særligt øje med jobtallene, som vil spille en afgørende rolle for kursudviklingen i de kommende måneder.

Min plan er at reducere min eksponering mod markedet, når de store indeks nærmer sig ATH, og øge min kontantbeholdning. På den måde har jeg flere midler klar til at købe ved det forventede tilbagefald, som jeg tror vil komme inden for de næste par uger.

Oversigt over de store markedsspillere fra sidste uge viser, at hedgefonde fortsat er netto short i S&P 500. De har øget deres short-positioner med 31% i forhold til ugen før – på trods af at S&P 500 er steget 1,5% i samme periode. Som følge heraf er deres urealiserede tab blevet større.

Hedgefonde er netto lange i Nasdaq 100, men de har reduceret deres lange positioner med 24.000 kontrakter (svarende til 13,9%) – selvom Nasdaq 100 er steget 2% i samme periode.

Hedgefonde er netto short i Russell 2000 (small-cap) og har øget deres short-positioner med 12.000 kontrakter (en stigning på 170%), selvom Russell 2000-indekset er steget 3,2% i samme periode.

Private investorer har til gengæld investeret omkring $150 milliarder siden januar 2025, hvilket er det højeste beløb nogensinde. Hedgefonde og institutionelle investorer er enten short eller undervægtede i amerikanske aktier baseret på markedets fundamentale indikatorer, mens private investorer forbliver optimistiske og har købt op over de sidste par måneder – ligesom jeg selv har gjort. Dette har presset kurserne på alle større indeks op til all-time highs (ATH), selvom de økonomiske nøgletal ikke er forbedret i 2025.

Markedet kan stige eller falde på kort og mellemlang sigt baseret på tekniske indikatorer, men på lang sigt vil en virksomheds kurs nærme sig sin fair value baseret på fundamentale værdier. Om private investorer eller de professionelle får ret, ved ingen endnu. Indtil videre har private investorer dog klaret sig bedre end "smart money"-investorerne.

Man bør være forsigtig, da markedet er tæt på at blive overkøbt, og det kræver ikke meget, før sælgerne overtager kontrollen. Som altid gælder, at det ikke betyder, man skal sælge alt og gå til kontanter – men man bør overveje at reducere sin risikofyldte eksponering og eventuelt tage gevinst på virksomheder, der er steget markant, for at øge kontantbeholdningen.

En oversigt over udviklingen på det amerikanske jobmarked viser, at myndighederne løbende offentliggør positive jobtal, men et par uger eller måneder senere nedjusterer eller reviderer de samme tal fra positive til negative. Jeg forventer stigende arbejdsløshed i både USA og EU i de kommende måneder, hvilket potentielt kan udløse en korrektion på markedet.

Vi ser ofte en markant stigning i guld-, sølv- og uranrelaterede aktier, når markedet nærmer sig en top.

Jeg forbliver langsigtet positiv over for guld, sølv og uranrelaterede virksomheder, men de er blevet overkøbt på kort sigt.

Uran-ETF’en (URA) blev anbefalet omkring $20 med et kursmål på $33. URA har udviklet sig som forventet og nåede vores target i sidste uge. På ugechartet er der dannet en bearish "shooting star"-lysestage lige ved modstandszonen omkring $33, hvilket indikerer, at sælgerne nu har taget over.

Hvis kursen bryder under $30, kan den testes ned til $28, hvilket vil være et godt tidspunkt at genoptage køb.

Kursen på GDX brød gennem den nedadgående modstandslinje på ugechartet i februar 2025. Dette tiltrak flere købere og drev kursen op mod den langsigtede horisontale modstandslinje omkring $55, hvor sælgerne tog over og pressede kursen ned. En lukning under $50 vil sandsynligvis tiltrække yderligere sælgere, hvilket kan presse kursen ned mod $36-$40 – et passende entry-niveau.

Vi ser en lignende udvikling (mønster) i sølv-ETF’en, hvor køberne brød gennem den nedadgående modstandslinje ved $14. Dette tiltrak yderligere købekraft og drev kursen op mod den næste modstandszone mellem $17 og $18, hvor sælgerne så tog over.

Platin befinder sig stadig i en horisontal konsolideringsfase mellem $800 og $1.250. En lukning over $1.250 vil sandsynligvis tiltrække yderligere købere og kunne presse kursen op mod $1.450.

Alle tekniske indikatorer peger opad, hvilket indikerer, at der er momentum i platin.

Jeg er meget positiv over for platin, især fordi mange kinesiske investorer køber fysisk platin på samme måde, som de har gjort med guld og sølv.

Muligheder for at eksponere sig for platin:

  • Futures: Platinum Futures (PL1!)

  • ETF’er:

    • Sprott Physical Platinum and Palladium Trust (SPPP)

    • abrdn Physical Platinum Shares ETF (PPLT)

Strategi:
Man kan enten købe en position nu eller vente og håbe på at kunne købe til en kurs under $1.200, eventuelt omkring $1.100.

Oversigt over platin-markedet

De seneste tre år har platin-markedet været præget af et produktionsunderskud, hvilket kan understøtte stigende priser – især hvis investorer søger eksponering mod platin.

Både tekniske og fundamentale indikatorer tyder på, at vi kan forvente en markant kursstigning i platin, lignende den udvikling, vi har set i guldet over de sidste måneder/kvartaler. Det kunne derfor være fornuftigt gradvist at opbygge en position nu eller ved eventuelle tilbagefald i de kommende dage.

Ordbetydninger:

Simple moving average (SMA): Summen af alle de tidligere lukkekurser over en tidsperiode og dividerer med resultatet af antallet af kurser, brugt i udregningen. De mest sete og brugte SMA er, 200SMA, 50SMA og 20SMA, som kan bruges til finde trends og støtte-/modstandsniveauer i aktien. 200SMA er den stærkeste/vigtigste af de tre, idet en lukkekurs under 200SMA indikerer, at de professionelle investorer har mistet interessen for selskabet, og at aktien med stor sandsynlighed vil fortsætte nedad. 200SMA vil typisk blive den langsigtede modstand i aktiekursen.
200SMA= Den sorte kurve
50SMA=Den røde kurve
20SMA= Den grønne kurve

Relative Strength Index (RSI): RSI er et mål for, hvor godt en aktie har udviklet sig, målt op imod sig selv. Tallet beregnes ved at se på styrken i opgangsdagene i forhold til styrken i nedgangsdagene over en bestemt periode. Resultatet af beregningen tildeles en værdi mellem 0 og 100. RSI>70 højt positivt momentum, og aktien er overkøbt. RSI<30 højt negativt momentum, og aktien er oversolgt.

En aktie, som er steget meget på kort tid, vil have en høj RSI. Tilsvarende vil en aktie, som er faldet meget på kort tid, have en lav RSI. RSI bruges både som en indikator for, om en aktie er oversolgt eller overkøbt, og om den har positivt eller negativt momentum.

Glidende gennemsnit konvergens(MACD): Når MACD er positiv, signalerer det, at det kortsigtede glidende gennemsnit ligger over det langsigtede glidende gennemsnit, og forudsiger et momentum, der ligger opad, og omvendt. Man skal købe aktier, når MACD er over nul og opadgående og sælge aktierne, når det kortsigtede glidende gennemsnit krydser det langsigtede glidende gennemsnit oppefra og på vej nedad, og når MACD er nedadgående.

Price -to Earning(P/E) =Market value per share​/Earnings per share
Jo lavere PE desto bedre.

P/E-ratio viser forholdet mellem en virksomheds aktiekurs og dens indtjening pr. aktie (EPS).

Høj P/E kan indikere, at aktien er dyr eller forventer høj vækst.

Lav P/E kan betyde, at aktien er undervurderet eller har lavere vækstforventninger.

P/E-ratioen bruges til at vurdere, om en aktie er over- eller undervurderet, men bør ikke bruges alene til investeringsbeslutninger.

Earning per Share (EPS)=Net Income − Preferred Dividends​/ Share Outstanding
Jo højere EPS desto bedre.

EPS er et mål for en virksomheds rentabilitet, der viser, hvor meget profit virksomheden har genereret per udestående aktie. Det beregnes ved at dele virksomhedens nettoindkomst med antallet af udestående aktier.

EPS bruges ofte af investorer til at vurdere virksomhedens økonomiske sundhed og indtjeningsevne. Et højere EPS indikerer, at virksomheden genererer mere indtjening pr. aktie.

P/S ratio (Price-to-Sales ratio) er et finansielt mål, der bruges til at vurdere, hvor meget investorer er villige til at betale for en virksomheds omsætning. Det beregnes ved at dele virksomhedens markedsværdi (aktiekursen ganget med antallet af udestående aktier) med virksomhedens samlede årlige omsætning.

Jo lavere P/S ratio desto bedre.

P/S Ratio= MVS/ SPS

hvor
​PMVS=Market Value per Share
SPS=Sales per Share​

P/S ratioen bruges til at vurdere, om en virksomhed er undervurderet eller overvurderet i forhold til dens salg. En lav P/S ratio kan indikere, at en virksomhed er billig i forhold til dens omsætning, mens en høj P/S ratio kan indikere, at virksomheden er dyr i forhold til dens salg. Det er særligt nyttigt for virksomheder, der endnu ikke er rentable, da det fokuserer på omsætning i stedet for profit.

P/B ratio (Price-to-Book ratio) er et finansielt mål, der bruges til at vurdere en virksomheds markedsværdi i forhold til dens bogførte værdi (det vil sige virksomhedens egenkapital, som er beregnet ud fra aktiver minus passiver).

Formlen er:

P/B ratio=Markedsværdi/Bogført værdi

Her er hvad de enkelte elementer betyder:

Markedsværdi: Det samlede markedskapital, som er aktiekursen ganget med antallet af udestående aktier.

Bogført værdi: Virksomhedens samlede aktiver minus dens samlede passiver, som findes i dens regnskab.

P/B ratioen bruges til at vurdere, om en virksomhed handles til en pris, der er højere eller lavere end dens bogførte værdi. En P/B ratio på under 1 kan indikere, at virksomheden er undervurderet i forhold til dens aktiver, mens en høj P/B ratio kan betyde, at virksomheden er overvurderet, eller at investorerne forventer, at virksomheden vil have stærk vækst i fremtiden.

Alle analyser/oplysninger er baseret på viden, som jeg har opnået på aktiemarkedet igennem de sidste mange år. Der er altid en risiko forbundet med investering, derfor bør du ikke handle med penge, som du ikke råd til at tabe. Brug analyserne som en slags inspiration, men foretag altid dine egne beslutninger/analyser inden du handler. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Fibo Invest frasiger sig alt ansvar for analyserne, så alt er på eget ansvar.