Skip to main content

Ugentligt Nyhedsbrev – Uge 33, 2026

Ugen bød på to sider af samme mønt: Det amerikanske aktiemarked satte ny rekord, mens de underliggende data – job, forbrug og kredit – fortalte en mere forsigtig historie. Vi ser nærmere på hvorfor de lange renter stiger, selvom alt andet peger nedad, og hvorfor vi selv har valgt at trække i land nær toppen.

📊 Ugens globale indeks

Indeks Ugentlig udvikling
OMXC25 +2,18%
DAX +0,46%
S&P 500 +0,29%
Nasdaq 100 +1,09%
Hang Seng −2,52%

OMXC25 var ugens klare vinder blandt de store indeks, mens Hang Seng skilte sig markant ud i den negative retning – hvilket harmonerer godt med de svage kinesiske nøgletal længere nede i nyhedsbrevet.

🚢 Fragtrater

Indeks Niveau Udvikling
WCI (Drewry) $4.339 / 40ft +1%
Baltic Dry Index 2.863 −7,3% (uge)
Baltic Clean Tanker 1.288 −1,90%

Containerraterne fortsætter med at stige på Transpacific-ruten, drevet af flere aflyste sejladser og stram kapacitet, mens raterne fra Asien til Europa falder. Det tegner et billede af en global fragtmarked i to hastigheder.

🇪🇺 EU/ECB Makro

Nøgletal Faktisk Forrige Forventet
EA Industriproduktion (m/m) juni 0% 0,3% −0,1%
EA Industriproduktion (å/å) juni 0,1% −0,1% (rev.) −0,8%
DE Inflation (m/m) juli 0,8% −0,3% 0,8%
DE Inflation (å/å) juli 2,8% 2,3% 2,8%
DE Engrospriser (å/å) juli 5,3% 4,9%

Tysk inflation lander som ventet på 2,8% i den endelige opgørelse, men de kraftigt stigende engrospriser peger på, at der stadig er pres længere nede i forsyningskæden. Industriproduktionen i Eurozonen overraskede positivt på månedsbasis.

🇺🇸 USA Makro

Boligmarked
Nøgletal Faktisk Forrige
Existing Home Sales juli 4,06M 4,13M (rev.)
Existing Home Sales (m/m) juli −1,7% −1,4% (rev.)
30-årig realkreditrente 6,67% 6,69%
Samlet husholdningsgæld Q2 $18,8T $18,8T
Inflation
Nøgletal Faktisk Forrige Forventet
Kerneinflation (m/m) juli 0,2% 0% 0,2%
Kerneinflation (å/å) juli 2,5% 2,6% 2,5%
Inflation (m/m) juli 0,1% −0,4% 0,1%
Inflation (å/å) juli 3,4% 3,5% 3,4%
PPI (å/å) juli 4,7% 5,5% 4,9%
Kerne-PPI (å/å) juli 4,2% 4,7% 4,2%
Forbrug/vækst
Nøgletal Faktisk Forrige Forventet
Detailsalg (m/m) juli −0,6% 0,2% 0,1%
Detailsalg (å/å) juli 5% 6,8% (rev.)
Arbejdsmarked
Nøgletal Faktisk Forrige Forventet
Initial Jobless Claims 209K 200K (rev.) 202K
Continuing Jobless Claims 1.777K 1.799K (rev.) 1.800K

Inflationen ramte forventningerne præcist, men detailsalget skuffede markant med et fald på 0,6% – det svageste tal i lang tid. Kombineret med fortsat pres på boligmarkedet tegner det et billede af en amerikansk forbruger, der bremser op.

🇨🇳 Kina Makro

Nøgletal Faktisk Forrige Forventet
Inflation (å/å) juli 0,5% 1% 0,8%
PPI (å/å) juli 3,5% 4,1% 3,8%
Nye yuan-lån juli −CNY 340B CNY 1.610B CNY 45B
M2 pengemængde (å/å) 7,7% 8% 7,9%

Kina overrasker negativt på flere fronter denne uge. Nye yuan-lån vendte fra et solidt plus på 1.610 mia. til et negativt tal på −340 mia. – et klart signal om svag kreditefterspørgsel og fortsat deflationspres i den kinesiske økonomi.

 S&P 500 – Teknisk analyse

S&P 500 teknisk analyse

Kursen har brudt op gennem den langsigtede modstandslinje ved $7.600 og holder sig over. Volumenprofilen viser stor købsinteresse omkring $6.800, og trenden er fortsat intakt: 20, 50 og 200 sma er alle opadgående, med 50 over 200 og 20 over 50 – en klassisk bullish opstilling. Kursen ligger dog 10% over 200-dages glidende gennemsnit på dagschartet.

RSI er opadgående og understøtter momentum, men money flow er blevet negativt trods de nye highs. Det indikerer, at den seneste stigning i højere grad kan skyldes short covering end egentlige nye købere – et forsigtighedssignal midt i en ellers sund trend.

Nøgleniveauer: Kortsigtet støtte $7.020-$7.450, langsigtet støtte $6.400-$6.800, mega-langsigtet støtte $4.795,93.

 Ugens tema: Renter der ikke vil følge spillebogen

Ugens vigtigste historie handler ikke om aktiemarkedets nye rekord, men om noget der burde have hjulpet aktierne endnu mere – og ikke gjorde det. Inflationen falder eller stabiliserer sig. Jobmarkedet svækkes. Detailsalget skuffede markant. Alt sammen faktorer, der normalt sender de lange renter nedad. Alligevel stiger renten på de amerikanske statsobligationer.

CoT 30-årig statsobligation

CoT 10-årig statsobligation

Positioneringsdata fra CFTC viser hvorfor. Store spekulanter og hedgefonde sidder massivt net short i både den 10-årige (915,1K kontrakter) og 30-årige (179,6K kontrakter) amerikanske statsobligation. I den seneste uge reducerede de deres short i den 10-årige med 6,6%, men øgede samtidig deres short i den 30-årige med 1,9% – tæt på det højeste niveau siden oktober '23. Det ligner et forsøg på aktivt at presse renten op og kursen på obligationerne ned.

Konsekvensen rammer bredt. Stigende renter presser et boligmarked, der allerede er under pres, og da boligrelaterede elementer vejer over 40% af det amerikanske CPI, og det kan holde hånd over inflationen. Hverken stater, økonomi, aktiemarked eller almindelige forbrugere er tjent med stigende renter.

Vores vurdering er, at bevægelsen i højere grad er positioneringsdrevet end funderet i reelle renteforventninger. Vi har derfor selv øget vores eksponering mod lange statsobligationer, som både giver en attraktiv løbende rente og en potentiel kursgevinst, hvis renterne falder – enten drevet af svagere økonomiske data, short-sælgere der tvinges til at dække deres positioner, eller en korrektion i aktiemarkedet der sender kapital mod sikker havn.

 Swingtrade-kommentar

Porteføljeafkast uge 33

Ugen har givet porteføljen et afkast på 10,12% og en ny ATH – markant foran markedet (US 500: +0,99%). Baseret på det samlede billede af svækkede nøgletal og den negative money flow-divergens i S&P 500 har vi valgt at reducere vores markedseksponering. Vi har solgt en del af vores AI- og tech-relaterede positioner med et acceptabelt afkast, og vi vil bruge det aktuelle rally til også at sælge ud af vores cykliske positioner. Kapitalen flyttes over i kontanter og lange statsobligationer.

Det er ikke udtryk for at vi tror trenden er brudt – teknisk set er S&P 500 fortsat sund – men at vi foretrækker at tage gevinsten hjem nær toppen frem for at jagte de sidste procenter i et marked, hvor flere underliggende signaler peger på øget forsigtighed.


Mohammad K. Lauritsen

Mohammad K. Lauritsen
CEO & Teknisk/fundamental analytiker, Fibo Invest

🔎 Er du interesseret i vores swingtrade-anbefalinger eller langsigtede investeringer, kan du læse mere om vores Premium medlemskab på:

🌐 www.fiboinvest.dk

👉 Prøv Premium gratis i 30 dage med rabatkoden Fibo2026