Skip to main content

Det amerikanske marked var lukket i går, den 28. november 2024, på grund af Thanksgiving-dagen, og markedet lukker tidligere end normalt. De europæiske indeks stiger let i dag, og de amerikanske indeks lukkede også i plus.

Volatilitet indeks (VIX) er faldet med 42%, fra omkring $23 til omkring $13,5. Dette indikerer, at investorerne er optimistiske og ikke forventer en korrektion i markedet i de kommende uger.

Råvarepriserne er steget de sidste par dage/uger trods en stigende dollar. Guld ligger tæt på sin all-time high (ATH) på $2800, og Bitcoin tester nu $100K. Jeg forventer, at køberne vil presse Bitcoin over den psykologiske modstand ved $100K, hvilket vil tiltrække flere købere og presse kursen op til mit tekniske target på $108K, med et maksimalt mål på $118K.

Ishare 20+ Bond ETF (TLT) har udviklet sig som forventet og holder sig over $90, og er på vej mod et mål på $110-$105. Mange investorer har været short i TLT, men de står snart overfor valget om at lukke deres short-positioner, hvilket kan påvirke kursen.

Renten på den 10-årige amerikanske statsobligation har mødt modstand ved 4,4%, som forventet, og vil sandsynligvis falde under 4% i de kommende uger, som følge af lavere økonomisk vækst og faldende inflation.

Det er stadig vigtigt at være forsigtig, og det anbefales at holde sig til defensive investeringer til langsigtede positioner og tage swingtrading muligheder i de mere risikofyldte aktier.

Kontanter eller statsobligationer forbliver den bedste hedge for porteføljen, især for dem, der ikke ønsker eller kan sælge short i markedet for at beskytte deres lange positioner.

Servicesektoren, sundhed og teknologi er de mest anbefalede sektorer blandt analytikere, med flere "Strong Buy"-anbefalinger, mens bankaktier og ejendom er de mindst favoriserede.

På trods af en negativ udvikling for mange sundhedsaktier, er sektoren stadig attraktiv for langsigtede investeringer, især da mange medicinske virksomheder anses for fundamentalt undervurderede. Der er dog frygt for pres fra politiske faktorer som Donald Trumps dagsorden.

AstraZeneca (AZN) er en af de sundhedsvirksomheder, som kan være en god langsigtet investering på nuværende niveauer.

AstraZeneca er en globalt førende biofarmaceutisk virksomhed, der fokuserer på forskning, udvikling, produktion og salg af lægemidler. Deres primære områder omfatter:

  • Onkologi: AstraZeneca udvikler og markedsfører behandlinger til forskellige kræftformer, såsom lungekræft, brystkræft og prostatakræft. Eksempler på deres lægemidler inkluderer Tagrisso og Lynparza.
  • Kardiovaskulære, nyre- og stofskiftesygdomme: Virksomheden producerer lægemidler til behandling af sygdomme som diabetes, nyresygdomme og forhøjet blodtryk. Lægemidler som Farxiga og Brilinta er centrale i denne kategori.
  • Respiratoriske og immunologiske sygdomme: AstraZeneca arbejder på behandlinger for sygdomme som astma, KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) og autoimmune lidelser. Symbicort og Fasenra er eksempler på lægemidler i denne gruppe.
  • Sjældne sygdomme: Gennem deres datterselskab Alexion Pharmaceuticals, fokuserer AstraZeneca også på behandling af sjældne og alvorlige sygdomme, herunder sygdomme forbundet med immunsystemet og sjældne genetiske lidelser.

AstraZeneca er kendt for sin stærke forsknings- og udviklingsindsats og samarbejder med flere akademiske institutioner, regeringer og andre virksomheder for at udvikle nye lægemidler. Under COVID-19-pandemien spillede de en stor rolle med udviklingen af AstraZeneca/Oxford-vaccinen mod COVID-19.

Virksomheden har hovedkontor i Cambridge, England, og opererer i mere end 100 lande.

AstraZeneca (AZN) tjener allerede penge og giver udbytte. Med et PE-forhold på 32x og et forward PE på 21,3x, er virksomheden fundamentalt ikke så dyr, når man tager fremtidig vækst i betragtning. Dette indikerer, at selvom aktien har en høj nuværende PE, er den relativt mere attraktiv, hvis man ser på forventet indtjening i de kommende år.

AZN er fundamentalt dyrere end sine konkurrenter baseret på PE, P/S og P/B, men der er mulighed for en markant stigning i indtjeningen. Derfor vil investorerne være villige til at betale en præmie for at eje en del af virksomheden.

Her er en oversigt over de forventede EPS og den realiserede indtjening siden 2022. Som det kan ses, har AZN ikke skuffet investorerne tidligere, og indtjeningen har været bedre end forventet.

En oversigt over udviklingen i indtjening per aktie (EPS) viser, at AZN ikke har øget EPS markant i 2024, men det forventes, at EPS vil stige betydeligt i de kommende år.

AZN giver et udbytte på 2,22%, og udbyttebetalingen har været stabil siden 2019.

Hedgefonde har reduceret deres eksponering mod AZN i perioden fra september 2022 til maj 2024. Siden maj 2024 er der dog sket en gradvis øgning af eksponeringen, hvilket indikerer fornyet interesse i aktien. Trods denne stigning er hedgefondenes overordnede tillid til AZN fortsat negativ, men den viser en stigende tendens, hvilket kan afspejle en mere positiv forventning til virksomhedens fremtidige udvikling.

AZN har en høj gæld, med en net debt to equity ratio på 61,9 %, hvilket betragtes som relativt højt. Dog har virksomheden reduceret deres gæld betydeligt over de seneste fem år, hvor debt to equity ratio er faldet fra 143,4 % til 74 %. Selvom gælden stadig er høj, kan AZN betale både gælden og renterne uden problemer, hvilket minimerer risikoen for konkurs trods den høje gældsbelastning.

Analytikerne har et positivt syn på virksomheden. 15 analytikere har givet deres kursmål for de næste 12 måneder: 9 Buy, 5 Hold, og 1 Sell. Det højeste kursmål er 18 GBX, mens det laveste er 11 GBX. Det gennemsnitlige kursmål er 13,3 GBX, hvilket repræsenterer en potentiel stigning på 26 % fra den nuværende kurs.

Den fair value af AZN, baseret på de fundamentale værdier, estimeres til at være omkring 22,5 GBX om fem år. Dette repræsenterer en potentiel stigning på 113 % fra den nuværende kurs.

Teknisk analyse af AZN på dags chart:

Teknisk analyse af AZN viser, at kursen ligger lige over den langsigtede opadgående trendlinje. Kursen har bevæget sig over 20-SMA på dagschart, men ligger stadig under 50-SMA (11,1) og 200-SMA (11,6). Volumenprofilen viser kortsigtet støtte omkring kurs 10,3 og modstand ved kurs 12.

Alle tekniske indikatorer(RSI,MACD og Money Flow) peger opad fra et meget oversolgt niveau. Et bedre end forventet Q3-24 regnskab har tiltrukket flere købere til aktien. Ifølge min langsigtede “roadmap” kan køberne presse kursen op til 16 GBX i de kommende kvartaler, hvilket svarer til en stigning på cirka 60 % fra den nuværende kurs.

Strategi:

Entry: Køb AZN omkring kurs 10-10,5 GBX.

Stoploss: Sæt en stoploss, hvis lukkekursen ligger under 8,5 GBX i mere end tre dage.

Target: Første mål er kurs 12,6 GBX, mens det langsigtede mål er omkring 16 GBX.

Disclaimer:
Aktien kan handles på børser i USA, EU og UK.

Investor relations

Ordbetydninger:

Simple moving average (SMA): Summen af alle de tidligere lukkekurser over en tidsperiode og dividerer med resultatet af antallet af kurser, brugt i udregningen. De mest sete og brugte SMA er, 200SMA, 50SMA og 20SMA, som kan bruges til finde trends og støtte-/modstandsniveauer i aktien. 200SMA er den stærkeste/vigtigste af de tre, idet en lukkekurs under 200SMA indikerer, at de professionelle investorer har mistet interessen for selskabet, og at aktien med stor sandsynlighed vil fortsætte nedad. 200SMA vil typisk blive den langsigtede modstand i aktiekursen.
200SMA= Den sorte kurve
50SMA=Den røde kurve
20SMA= Den grønne kurve

Relative Strength Index (RSI): RSI er et mål for, hvor godt en aktie har udviklet sig, målt op imod sig selv. Tallet beregnes ved at se på styrken i opgangsdagene i forhold til styrken i nedgangsdagene over en bestemt periode. Resultatet af beregningen tildeles en værdi mellem 0 og 100. RSI>70 højt positivt momentum, og aktien er overkøbt. RSI<30 højt negativt momentum, og aktien er oversolgt.

En aktie, som er steget meget på kort tid, vil have en høj RSI. Tilsvarende vil en aktie, som er faldet meget på kort tid, have en lav RSI. RSI bruges både som en indikator for, om en aktie er oversolgt eller overkøbt, og om den har positivt eller negativt momentum.

Glidende gennemsnit konvergens(MACD): Når MACD er positiv, signalerer det, at det kortsigtede glidende gennemsnit ligger over det langsigtede glidende gennemsnit, og forudsiger et momentum, der ligger opad, og omvendt. Man skal købe aktier, når MACD er over nul og opadgående og sælge aktierne, når det kortsigtede glidende gennemsnit krydser det langsigtede glidende gennemsnit oppefra og på vej nedad, og når MACD er nedadgående.

Price -to Earning(P/E) =Market value per share​/Earnings per share
Jo lavere PE desto bedre.

Earning per Share (EPS)=Net Income − Preferred Dividends​/ Share Outstanding
Jo højere EPS desto bedre.

P/S Ratio= MVS/ SPS
hvor
​PMVS=Market Value per Share
SPS=Sales per Share​
Jo lavere P/S ratio desto bedre.

Alle analyser/oplysninger er baseret på viden, som jeg har opnået på aktiemarkedet igennem de sidste mange år. Der er altid en risiko forbundet med investering, derfor bør du ikke handle med penge, som du ikke råd til at tabe. Brug analyserne som en slags inspiration, men foretag altid dine egne beslutninger/analyser inden du handler. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Fibo Invest frasiger sig alt ansvar for analyserne, så alt er på eget ansvar.